Michael Søderlund stopper som ejer i lægehuset

Det er med både vemod og taknemmelighed, at jeg skriver dette opslag.

Efter 18 år i praksis har jeg truffet den beslutning, at søge nye veje, både af faglige og personlige årsager.

At give slip på noget man har været en del af så længe, er aldrig enkelt. Jer patienter har været en vigtig del af mit arbejdsliv. Det har været et stort privilegie, at følge jer gennem sygdom, helbredelse og livets store og små forandringer.

Jeg er dybt taknemmelig for de mange borgere, jeg gennem årene har haft fornøjelse af at møde, lytte til og rådgive. Tillid er ikke noget man får foræret og den tillid, I har vist mig, har betydet meget, både professionelt og menneskeligt.

Planen er, at læge Mette Frandsen starter i april og overtager min stilling og forhåbentlig min andel af praksis. Indtil da fortsætter jeg som vikar.
Læge Charlotte Trebbien fortsætter uforandret i praksis

Med venlig hilsen

Michael Søderlund
Speciallæge i almen medicin

Min læge APP - Hav din læge lige ved hånden

I Min Læge appen kan du kontakte lægen, holde styr på dine aftaler med klinikken, se dine børns vaccinationer og meget mere.